Ny patient i Fiolgade 7

Klinikken får næsten hver dag nye patienter, så hvis du beslutter dig for at bruge os, har vi helt faste rutiner for at tage godt imod dig.

 

Første gang du besøger os, vil vi bruge ekstra tid på grundigt at gennemgå dine tænder. Det vil også være nødvendigt at oprette en ny journal på dig og eventuelt tage nye røntgenbilleder. Tandlægen skal kontrollere, at du ikke har skjulte huller i tænderne eller andre sygdomme.

 

Under det første besøg er det vigtigt at få fortalt tandlægen, hvordan du har det med at gå til tandlæge. Op til 40% af patienter føler en større eller mindre angst ved at gå til tandlæge, hvilket ofte skyldes traumatiske tandlægebesøg i barndommen eller individuelle personlige psykologiske faktorer. Tandlæger er uddannet til at tackle sådanne situationer og har forskellige redskaber til at minimere det fysiske og psykiske ubehag af behandlingen.

 

 

 

 

Det er en god idé at møde op lidt før tiden og i øvrigt forsøge at være så udhvilet og afstresset som muligt. Det kan også være en god idé at udarbejde en lille huskeseddel med de spørgsmål, du ønsker at stille til tandlægen, herunder om priser og andre konkrete ting, du er usikker på før behandlingen.

 

Det kan ikke udelukkes, at du måske allerede efter det første besøg synes, at det ikke fungerede godt med den nye tandlæge.

 

Vi ser gerne, at du giver den nye tandlæge en chance, men er selvfølgelig indstillet på, at du uden begrundelse kan vælge en anden tandlæge på klinikken og prøve denne. Vi vil kun opfatte din anmodning om tandlægeskift positivt, idet alternativet er, at du finder en anden tandklinik.

 

Vi glæder os til at se dig på klinikkken og håber på, at du som fast patient må blive glad for at komme her i mange år fremover. 

 


Tjekliste ved første besøg
  • Medbring Sygesikringskort
  • Husk at oplyse om med-lemskab af Sygekassen Danmark
  • Navn på tidligere tandlæge
  • Evt. huskeseddel med spørgsmål
  • Tandundersøgelse
  • Oprettelse af journal
  • Opluyse tandhistorik
  • Rekvirering af journal fra tidligere tandlæge
  • Oplysninger om sygdomme og medicinforbrug
  • Evt. tandlægeskræk
  • Evt. behandlingsplan
  • Evt. prisoverslag